Bliv frivillig hos DRC Aarhus
Som DRC Frivillig bliver du en del af Danmarks største og en af verdens førende NGO'er. Desuden er vi flere gange blevet kåret som verdens 3. bedste NGO. Som frivillig hos os er du med til at gøre en forskel for sårbare mennesker i ind- og udland, samtidig med at du selv får en masse gode oplevelser. Er du frivillig i DRC Aarhus, er du en del af et fællesskab, som arbejder for at forbedre vilkårene for flygtninge og indvandrere. Som frivillig mødes du med flygtninge og hjælper dem med at få en god start i lokalområdet. Det gør underværker for flygtninges hverdag og styrker deres overskud og tro på fremtiden. Din støtte hjælper flygtninge med at tale bedre dansk, skabe et socialt netværk og med at finde job og uddannelse.
Hvad er frivilligt arbejde?
Frivilligt arbejde er defineret som arbejde, man udfører uden tvang og uden løn. I DRC Aarhus spænder det frivillige arbejde bredt og afhænger af, hvilken aktivitet du vælger at blive frivillig i. Som frivillig har du mulighed for at vælge det frivilligjob, der passer bedst til dine kompetencer, tid, interesse og hverdag. Vi har alt fra administrativt arbejde, du ofte kan udføre derhjemme, til lektiehjælp og samtaletræning. Tid er en vigtig faktor, når du overvejer at blive frivillig. De fleste sociale aktiviteter kræver, at du kan binde dig et vist antal timer hver uge over en given periode. Som udgangspunkt, alt efter aktivitet, skal du regne med at bruge et par timer om ugen på frivilligt arbejde. Påtager du dig lederansvar er det typisk mere.
Hvor kan jeg blive frivillig?
Du er altid velkommen til at kontakte en projekt koordinator på en af vores aktiviteter eller Frivilliggruppens bestyrelse for at høre nærmere. På denne side på Frivilligbasen finder du de aktiviteter, der p.t. søger frivillige (markeret med rød cirkel). Det betyder dog ikke, at vores andre aktiviteter ikke har brug for din hjælp.
Spørgsmål til frivilligt arbejde?
Kontaktmail@dfhaarhus.dk